What a day!

Godaften derude.
Nu skal i bare høre om en dag jeg har haft. Hold nu kæft.
Dagen starter ud med jeg åbner på job og møder ind klokken 08.30 og er så på arbejde til klokken 12 hvor efter jeg har 15 min til bussen går til Lillehammer. Idag var dagen hvor mor og torben skulle komme, så jeg valgte at overraske dem inde på Lillehammer togstation når vi ville komme ind med toget. Jeg kommer med bussen og sidder og nyder den smukke natur med sommerfugle i maven. Jeg kommer til Lillehammer og får afvide deres tog kommer om 5 min. så jeg render hen til sporet og venter spændt, men der er ingen Janni og Torben at se nogen steder. Jeg venter i alt 30-45 min. på deres tog kommer og der kommer bare ingen.. Jeg begynder at blive en smule nervøs hvorefter jeg ser dem kom gående ned af trappene hen mod spor 2-3, væk fra det hele? hvilket undre mig. Jeg sniger efter dem og gemmer mig bag nogle mennesker da jeg gerne ville overraske dem og finder mit kamera frem og siger så hej og taget et billede. (længere nede, priceless). Meget glædeligt gensyn – dem har jeg godt nok savnet.
Vi vælger så at gå rundt i Lillehammer lidt og hygge os. Vi får spist lækker frokost på Egons og får snakket en masse. Det er vi så gode til 🙂 Derefter besluttede vi os for at tage ned til strandtoget, da vi ikke som sådan havde noget planlagt hjemme i Øyer. På vejen derned sker det så. Som gør at dagen tager en 180 grader drejning! Vi går ned af en lille sti som er forholdvis glat. Jeg siger til dem begge at der er glat og de skal passe på. Torben hører tydeligvis ikke hvad jeg siger og går og fortælle om hvor utroligt det er at der er så mange birketræer her i Norge, hvor han så samtidig formår at træde lige der hvor jeg havde sagt det var vildt glat. Han lader på røven og tager fra med hans venstre hånd. Han er i tydelige smerte, og det tyder ikke går. Vi går videre og en tåre triller ned af hans kind (ej pjat), men han udtrykkede hans smerte, og vi var bange noget seriøst var sket. Vi går rundt nede på strandtorget hvorefter vi går tilbage til stationen og tager bussen hjem. Hele tiden har mor sagt vi skulle få det tjekket med det samme, men Torben synes vi skulle vente til imorgen. I bussen på vej til Øyer beslutter vi os for at vi simpelthen må tilbage til Lillehammer og have ham tjekket på sygehuset. Vi når lige at smide deres kufferter på hotelværelset inden vi igen skulle med bussen til Lillehammer.. Vi kommer til stationen og derfra skal vi finde op til sygehuset, hvilket går overraskende smertefrit. Vi kommer derop og det går forholdvis hurtigt og Torben er igen ude i efter 1-2 timer (har ikke lige den store tidsfornemmelse på daværende tidspunkt). Besøget på sygehuset resulterede i en næsten brækket arm, hvilket betyder at det mindste stød ville give knækket, og at det sikkert ville komme om et par dage hvor han muligvis støder ind i noget eller skubber til håndledet. Det er de samme smerter som et brækket håndled. Han er nu i gips og der er ingen ski til Hr. Torben Boje. Suk. Havde sådan glædet mig til at skulle have dem begge med ud på skiene imogren, men det bliver hun mor for denne omgang. Jeg er super træt og skal virkeligt snart sove. Jeg har taget lidt billeder i løbet af dagen. What a day – i must say! pyha! Godnat herfra og sov godt!